Åben Prøve på Det Kongelige Teater
Det Kongelige Teater inviterer Ballettens Venner til åben prøve på
Raymonda
med koreografi af Nikolaj Hübbe efter Marius Petipa
Musik: Aleksandr Glazunov
Scenografi og kostumedesign: Richard Hudson
Lysdesign: Giuseppe di lorio
J’Aime Crandall og Alexander Bozinoff i Raymonda
Det Kgl.Teater, sæsonen 2017-2018. Foto: Henrik Stenberg
Tid og sted: Onsdag d. 15. maj kl. 12.00 – ca. 16.00 på Gamle Scene.
Tilmelding: Senest d. 14. maj.
I skrivende stund forventes det, at vi kan være 300 medlemmer til den åbne prøve.
NB! For åbne prøver gælder det ifølge aftale med Teatret:
- at der er adgang fra Kongens Nytorv, når prøven finder sted på Gamle Scene
- at vi mødes i forhallen senest en halv time, før prøven begynder
- at Teatrets personale orienterer os om, hvor i salen vi må sidde
- at overtøj og store tasker skal anbringes i garderoberne og ikke medbringes i salen
- at dørene til tilskuerpladserne åbnes ca. et kvarter, inden prøven begynder
- at der ikke må fotograferes eller optages video og lyd
- at mobiltelefoner holdes slukkede under overværelse af åbne prøver
- at der ikke må spises på tilskuerpladserne
- at vi skal være stille, også når der bliver stoppet midt i prøven, eller hvis tæppet går ned.
HUSK, at danserne og musikerne er på arbejde på scenen og i orkestergraven
Et hjertesuk fra bestyrelsen: Undlad venligst at spærre pladser til andre – hverken i køen i forhallen eller inde i salen – hvis man ikke er ankommet sammen.
BS! Ved forvarslet aflysning sendes en e-mail til alle tilmeldte med kendt e-mailadresse.