(04-23) Aften om balletmester Niels Bjørn Larsen
Tidspunkt
23.04.2024 kl. 19.30 - 23.04.2024 kl. 22.00
Sted
Prøvesal 3, Operaen, Holmen
Mødested
Personaleindgang, Operaen kl. 19.15
Beskrivelse

En aften med fokus på
Balletmester Niels Bjørn Larsens
historiske filmoptagelser af Den Kongelige Ballet
ved Dinna Bjørn

 



Coppelia Solveig Østergaard og Niels Bjørn Larsen, 1972

                                                                                             

Balletmester, solodanser, karakterdanser og mimiker Niels Bjørn Larsen var pioner inden for det, der nu er blevet en selvfølge, nemlig at sørge for dokumentation på film af alle balletproduktioner på Det Kongelige Teater. I sin tid som balletmester for Den Kongelige Danske Ballet fra midten af 1950’erne og ind i 1960’erne filmede han med sit lille 16mm filmkamera samtlige balletter, der gik over scenen i den periode.
Filmene er i sort/hvid og uden lyd, og de er sammenklippede, da hver enkelt filmrulle dengang blot havde film nok til ca. 4 minutters optagelse ad gangen!

Denne aften i Ballettens Venner kommer Niels Bjørn Larsens og koncertpianist Elvi Henriksens datter Dinna Bjørn for at vise klip fra nogle af disse allerede nu historiske film. 
Hun vil også undervejs fortælle om de balletter, der vises uddrag fra: 
Bl.a. Frederick Ashtons Romeo og Julie, Roland Petits Cyrano de Bergerac, Léonide Massines Den Skønne Donau og Niels Bjørn Larsens egen ballet Lunefulde Lucinda
Dinna fortæller også om de medvirkende: bl.a. Erik Bruhn, Henning Kronstam, Fredbjørn Bjørnsson, Eske Holm, Mona Vangsaae, Margrethe Schanne, Inge Sand og Anna Lærkesen.

Niels Bjørn Larsen, der døde som 89-årig i 2003 efter et langt liv i Teatrets tjeneste – ikke mindst i Bournonvilletraditionens tjeneste nationalt og internationalt - beklædte desuden  posten som  balletmester ved Pantomimeteatret i årene 1956-1980.

Tid og sted: Tirsdag d. 23. april kl. 19.30 i Prøvesal 3 på Operaen, Holmen.
Indgang fra kl. 18.45 via Operaens personaleindgang, Ekvipagemestervej 10.
(På samme side som Takkelloftet).
Vedr. parkering: Der er gode parkeringsforhold i den nye parkeringskælder ved Operaen.

Tilmelding: Senest d. 22. april.

Varighed: Arrangementet slutter ca. kl. 22.00.

Ballettens Venner