Formål

Kalender

Nyhedsbrev

Historie

Bestyrelse
Protektor

Årskontingent

Kontakt

Links

Formål
Ballettens Venner er et forum for alle, der interesserer sig for ballet og dans. Foreningens formål er at fremme kendskabet til ballet og dans som kunstart, både Den Kgl. Ballet og al øvrig, professionel scenedans. Dansens kunstart belyses både historisk og aktuelt og gerne i internationalt perspektiv.


Medlemsarrangementer

  • invitationer til åbne prøver
  • overværelse af træning og undervisning
  • møder med dansere og koreografer
  • diskussioner med dansehistorikere og anmeldere
  • foredrag af aktuelle dansepersonligheder
  • filmaftener
  • dansearrangementer for børn og unge
  • balletrejser og udflugter

 

Ballettens Venners Hæderspris

 

Ballettens Venners Hæderspris tildeles en person, der har ydet en afgørende og iøjnefaldende indsats for dansen i Danmark, og hvis uomtvistelige betydning Ballettens Venner gerne vil hylde.

 

Prismodtageren kan være koreograf, danser eller kunstnerisk leder eller f.eks. dansepædagog, danseskribent eller en anden kulturpersonlighed, der har støttet, formidlet eller aktualiseret dansen i Danmark.

Hædersprisen er således Ballettens Venners mest ærefulde anerkendelse af et uundværligt, personligt danseengagement.

 

Prisen tildeles årligt ved foreningens generalforsamling i oktober måned og overrækkes af foreningens protektrice, HKH prinsesse Benedikte.

Første tildeling skete i 2008, hvor prisen var på kr. 25.000.

 

Prismodtagere:

2008 Balletskribent, dr.phil. Erik Aschengreen

2009 Solodanserinde Kirsten Simone 

 

Ballettens Venners Applauspris

 

Ballettens Venners Applauspris tildeles en person eller en organisation, der har ydet en vigtig og vedholdende indsats for dansen i Danmark, men som ikke nødvendigvis har fået anerkendelse som fortjent.

 

Prismodtageren kan være en danser, pædagog, instruktør, kostumedesigner, lysdesigner, dramaturg, danseadministrator, danseformidler eller en anden ildsjæl, der har været med til at løfte et kompagni eller et danseprojekt, men som sjældent har stået frem alene i rampelyset. Prisen kan også gives til en danseuddannelse, en scene, en festival eller et danseinitiativ.

Applausprisen kan gives på en konkret foranledning, f.eks. efter en specifik danseforestilling, men også som udtryk for en generel påskønnelse.

 

Applausprisen tildeles årligt ved foreningens generalforsamling i oktober måned og overrækkes af foreningens protektrice, HKH prinsesse Benedikte.

Første tildeling skete i 2008, hvor prisen var på kr. 10.000.

 

Prismodtagere:

2008: Korpsdanser ved Den Kgl. Ballet, Henriette Brøndsholm

2009: Balletpædagog og tidligere danser ved Den Kgl. Ballet, Inge Jensen

 

 

Ballettens Venners Talentpris 

 

Ballettens Venners Talentpris uddeles til en ung danser mellem 16 og 25 år, som har vist en imponerende teknisk kunnen, en markant personlighed og et kunstnerisk overskud i sin sceneoptræden inden for dansk dans.

Prismodtageren kan være en klassisk eller moderne danser, og danseren kan være medlem af et kompagni eller arbejde som freelancer. Talentprisen skal ses som en opmuntring til danserens videre arbejde og danseglæde.

Ballettens Venners Talentpris er oprettet på foranledning af en anonym giver i medlemskredsen, der herigennem ønsker at støtte unge dansekunstnere i dansere.

 

Talentprisen tildeles årligt ved et arrangement i foråret.

Første tildeling i 2009, hvor prisen var på kr. 10.000.

Fra 2010 var beløbet på kr. 15.000.

 

Prismodtagere:

2009: Korpsdanser ved Den Kgl. Ballet, Charles Andersen

2010: Korpsdanser ved Den Kgl. Ballet, Lena-Maria Gruber fra Østrig 

 

 

Ballettens Venners øvrige støttetildelinger

 

Herudover støtter Ballettens Venner til stadighed danseforestillinger, studierejser, dansebøger og andre projekter med relation til dansen som kunstart, der skønnes at ligge inden for foreningens interessesfære.